PROJEKTER

PROJEKTER

At udtænke nye projekter, som har kulturelt indhold, inkludere deltageren og som også har til formål at rykke ved de etablerede grænser for at skabe ny viden er enten hel eller delvisde parametre, som er kendetegnede ved de projekter jeg har været medskaber af eller deltaget i.

 

FOOD ORGANISATION OF DENMARK // FOOD FESTIVAL AARHUS

Food Festival er Nordens største madbegivenhed og afholdes for syvende gang på Tangkrogen i Aarhus d. 7. - 9. september 2018 og en del af Food Organisation of Denmark.

 

Mit arbejde består af at være projektleder og af opgaver kan der bl.a. nævnes:

  • Indgå samarbejde med aktører
  • Festivalplanlægning
  • Koordinering med diverse aktører og samarbejdspartnere
  • Festivalafvikling

 

Læs mere om Food Festival her

 

FILM I SKOVEN

Jeg kom til Film i Skoven da man var godt i gang med planlægningen af festivalen. Dog var der et par store opgaver med marketing og frivillige, hvor jeg kunne bidrage med erfaring og viden og løfte opgaverne.

 

Som frivillig- og marketingsansvarlig arbejdede jeg primært med at finde de rette løsninger, som også var realistiske at få udlevet i praksis samt at skabe nogle processer for at komme i mål med de mange opgaver som:

  • Digital markedsføring og SoMe
  • Grafisk printmaterialer
  • Frivilligrekruttering
  • Frivilligpleje
  • Logistikplanlægning
  • Festivalafvikling

 

Læs en artikel om Film i Skoven her eller besøg Film i Skovens hjemmeside

NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL 2015

Nuuk Nordisk Kulturfestival startede i 2015 hvor jeg var medskaber af det nye event i Nuuk, Grønland. Festivalen blev initieret af Nordens Institut i Grønland og Kommuneqarfik Sermersooq, hvorefter der løbende kom flere samarbejdspartnere til.

 

Jeg bidrog i stor grad til konceptudviklingen - et koncept der i dag stadig er en stor del af festivalen med fokus på samskabelse, inddragelse og at skabe ny viden de nordiske lande i mellem indenfor det kulturelle felt i den aller bredeste forstand - fra musik og billedkunst til film og teater.

 

Derudover stod jeg for den overordnede festival logistikplanlæning, finde indhold til program, booke og kuratere kunstnerer og værker, fundraise samt at skabe lokale, nationale og internationale samarbejder.

 

Af mere konkrete opgaver jeg sad med som festivalleder kan nævnes:

  • projektbeskrivelse, vision, mission, værdier & mål
  • Procesfacilitering, styregruppepleje, aftaleindgåelse
  • Kommunikationsplanlægning og -udførsel inkl. PR, SoMe & Web
  • Tilrettelæggelse af festivalprogram og logistik
  • Budgetarbejde & regnskab
  • Fondsansøgninger & sponsoraftaler
  • Frivilligrekruttering, -motivering og -planlægning
  • Borgerinddragelse og samarbejde med lokale foreninger

 

Læs artikler fra festivalen i 2015 her og her eller besøg Nuuk Nordisk hjemmeside for at få mere at vide om festivalen

THINK.EAT.SAVE

Nordisk Ministerråd lancerede i 2013 i samarbejde med FNs Regionale

Informations Center i Bruxelles en Nordisk-Baltisk konkurrence om, hvordan man bedst kan illustrere madspildsproblemet gennem en avisreklame eller en plakat.

 

Mit job bestod i at få formidlet de udvaglte plakater og madspildsproblematikken generelt ud nationalt i Grønland. Dette gjorde jeg ved at udarbejde et koncept, der dels gik på at udstille plakaterne på centrale steder rundt om i de større byer og bygder i Grønland og dels ved at arrangere workshops i samarbejde med kunstnere og kokke for skolebørn i Nuuk for at lære dem om madspild.

 

Konkret stod jeg for at tilrettelægge og organisere kreative workshops for alle 2./3. klasser og 8./9. klasser i Nuuk og afslutningen på skolebørnenes arbejde blev et større event i Nuuk Center med udstillinger og kokke-konkurrencer, som jeg også stod for at få planlagt og afviklet.

 

Læs mere om Think.Eat.Save i Grønland her

 

KONTAKT

 

8000 Aarhus Danmark

 

mette.hein.nielsen@gmail.com

+45 50 91 56 56

KUNNE DU GODT BRUGE INDSPARK TIL DIT NÆSTE PROJEKT?

Hvad enten du står overfor at skulle udvikle ideer og indhold,

lægge en kommunikationsplan, planlægge budgetter og søge

fonde eller skal have inddraget frivilige, så har jeg kompetencer

til at komme med input eller løfte dele af eller hele opgaven.

Så skal vi drikke en kop kaffe en dag?

Copyright @ All Rights Reserved